Velkommen til Vingsted Skyttecenter
Vingsted Skyttecenter er beliggende i Vejle Ådal, ca. 11 km fra Vejle på adressen Vingstedvej 27, 7182 Bredsten
Skydebanens officielle adresse er dog Vingsted Skovvej 3.
Vingsted Hotel og Konferencecenter og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), er nærmeste naboer og Danmarks Sportsfiskerforening er beliggende meget tæt på, nemlig langs Vingsted å, Vingsted sø og Vingsted historiskeværksteder ligger på modsatside af vejen, men er også ganske tæt på.
Vingsted Skyttecenter har et areal på ca. 58 Ha. hvor noget er udlagt, som rekreativt område, til bl.a. Mountainbike kørsel, Ride sti og orientering – løberuter.
Det øvrige areal, der ikke er skydebaner, er udlagt til skovdrift.
Vingsted Skyttecenter er er en del af De Danske Skytteforeninger, som er en hovedorganisation for 15 landsforeninger inden for sportsskydning, som tæller ca. 740 foreninger, der til sammen har ca. 145.000 medlemmer
Vingsted kan føres tilbage til år ca.1387.
Vejle Ådal, her er historien om at, Jernalderen har sat sig flere spor i ådalen. På bunden af Vingsted Sø ligger sønderdelte våben og personlige ejendele fra en flok jernalderkrigere. Ofret mellem 200-300 e.kr.
Her findes også en historie om en mosefund kun få km. fra Vingsted sø, nemlig historeine om et særdeles velbevaret moselig, fundet under tørvegravning i Dronningens mose ved Haraldskær i 1835.
En midaldrende jernalderkvinde, tilsyneladende sænket levende i mosen og fastholdt med kløftede grene.
Frederik den VII skænkede hende kiste og kristen begravelse i Sct. Nicolai kirke i Vejle, hvor hun stadig ligger.
Vingsted Skyttecenter råder i dag over skydebaner, hvor der kan skydes fra 25 til 300 meter, alle baner er forsynet med Elektronik fra Kongsberg Microelektronik.
Alle baner er uden bemanding, det vil sige, at lejerne selv åbner og lukke banerne, rydder op og alt ialt efter lader banen, som ved modtagelsen.
Alle baner, skal bookes på www.vingstedskydebaner.dk og baner og lokaler, der ikke er booket, må ikke anvendes, det betragtes, af Vingstedskydebaner, som ulovlig indtrængning.

Advarsel, hele området, skydebaner, forpladser, veje på og omkring bygninger, er alt overvåget af CCTV kameraer. Der findes, tror jeg, efter jeg har forsøgt, at tælle dem, et sted mellem 16 og 22 kameraer på området, fordelt på alle afsnit.
Alle baner kræver, at der er købet skydekort, for at de kan fungere, med undtagelse af 25 meter manuel og biathlonbanen.
Kort, skal købes i Skyttebutikken eller på www.skyttebutik.dk. Kort, kan ikke, købes på banen og de kan, kun købes i butikkens åbningstid, somm normalt er mandag - torsdag 09,00- 15,30, fredag dog kun 13,00.
******
Alle skydebaner er godkendt af Politiet og de er underlagt kommunens miljø krav.
Kommunen har løbende tilsyn af miljø forhold på lige fod med arbejdstilsynet, der sidst har gennemset banerne og området i september 2011.
Banerne er sidst godkendt af politiet i juni 2011. En godkendelse varer normalt 2 år, hvis ikke der sker ændringer af forholdene.
Skydebanen har en forsikring, som kun omhandler, bruger, der bliver forvoldt skade af banen.
Der er således ingen forsikring, for dem, der bruger banen og forvolder skade på banen eller på anden bruger, der skal, alle bruger, have en privat ansvarsforsikring.
Jagttegn og lign, kun dækker på jagt og ikke under træning og øvelsesskydning.
*******
Husk, at der ved persomskalde, let kan blive krav på beløb et sted mellem kr. 6.000.000 - 10.000.000, hvis der sker alvorlig personskade.
*******
Hvilke baner tilbyder Vingsted Skyttecenter?
25 meter Banen anvendes til Pistolskydning, der er i det daglige 30 elektroniske og 10 mekaniske baner, det er dog muligt at lave 40 fuld elektroniske baner.
50 meter Banen, anvendes til riffelskydning med små kalibre (.22Lr., dog ikke til jagtrifler) og her er 50 baner, alle med elektronik, Fripistol, skydning foregår ligeledes på 50 meter, men denne disciplin anvendes meget sjældent.
Biatlon (Biathlon) banen er etableret i 2011 og bliver taget i brug i forbindelse med De Danske Skytteforeningers, 150 års jubilæums stævne fra d. 2. – 10. juli 2011 og derefter vil den indgå i den daglige udlejning, fra ca. 1. november til 1. april vil banen være flyttet til 50 meter afsnittet, således der kan skydes under tag.
Denne bane har 2 standpladser 1 på 25 meter til pistolskydning og 1 på 50 meter til riffelskydning.
Der vil være 12 sæt skiveopstillinger á 5 skiver, også kaldet faldmål, fordi skiven er normal sort, men når den bliver ramt, bliver den hvid og kan ikke beskydes.
Denne sport, anvendes sammen med en løbe disciplin og er meget populær i lande, der har meget sne, hvor der løbes på ski, typisk en tur på 1,5 til 1,8 km, før der igen skydes til skiven.

100 meter banen, anvendes af Jæger, til træning og indskydning af deres jagtriffel, der er pt. 7 baner med forskellige mål påsat, der er dog kun de 6, der kan bookes, idet 1 er forbeholdt hjortens indskydning. Der er normale et par af Danmarks Jægerforbunds Bukkeskive og der er et par centerskiver med en sort plet på 3,07 cm eller 6,5 cm.
Alle med elektronik, så skytten, for markeret træfning, få sekunder efter skuddet er afgivet.
Hjortebanen er på 100 meter, men her er kun en skive, der er fuld elektronik. Hjorte -elg bane løber på tværs af en åbenstrækning på 23 meter.
Der er dog skal geviret, på hjorten/elgen være synlig, 8 meter før og 8 meter efter, de 23 meter og den skal kunne løbe fra højre mod venstre og omvendt.
Banen har 12 forskellige løbeprogrammer
I September og oktober måned vil Hjorten typisk være erstattet af en elgskive, hvor den findes både som 5 ringet og 10 ringet skive.
200 Meter banen har 40 baner og de anvendes både som skytteforenings baner og som jagtindskydnings baner, det er de samme standpladser, der anvendes, det er også de samme, der anvendes til 100 meter jagtindskydning. Alle baner er forsynet med skiver fra Kongsberg Microelektronik.
På 200 meter jagt findes 3 baner til jagtindskydning, 1 skive med en sigte plet på 10 cm og 2 skive med Bukkeskive fra Danmarks Jægerforbund.
Til Skytteforenings brug findes der 27 baner, normalt hvor der er monteret en skive, der er godkendt af De danske Skytteforeninger.
Det er dog således, at når skal afholdes store stævner, Danmarksmesterskaber og lign. skal alle baner anvendes til 200 meter skydning og det vil derfor ikke være muligt, at anvende 100 meter banen.
Hjortebanen vil ligeledes være nedlagt, fordi det er de samme skiver/standpladser der anvendes.
Det vil være tilfældet 3 til 4 weekender om året.
300 Meter banen har 30 baner og de anvendes både som skytteforenings baner og som jagtindskydnings baner, det er også her de samme standpladser, der anvendes.
Normalt er der 2 baner til jagt indskydning, 1 skive med en 20 cm plet og 1 skiver med en buk fra Danmarks Jægerforbund, der er så 25 baner til skytteforenings brug.
Kun under store stævner, vil alle baner være i brug til skytteforeninger skydninger og der vil ikke kunne skydes til jagtskiver. Alle baner er forsynet med skiver fra Kongsberg Microelektronik.
Vingsted Skyttecenter råder også over en lerduebane med 4 stationer, 1 bagduebane, 1 højre duebane, 1 venstre duebane og 1 spidsduebane. Der er derudover mulighed for af benytte en spidsduebane, der vender modsat, for at undgå at se i solen.
Vingsted Skyttecenter har også en ekstra bagduebane, der kan anvendes som øvelsesbane, for typisk nybegynder og undervisere.

Vingsted Skyttecenter kan tilbyde hele 6 undervisnings lokaler, hvor der er plads til fra 12 – 125 personer, som er placeret forskellige steder i forbindelse med skydebanerne. 1 med køkken.
Vingsted Skyttecenter kan tilbyde en Våbenboks, der kan rumme ca. 500- 1000 våben, idet den er i klasse ”Rød” , samt mindre våbenbokse til alm. udlejning.
Der er en forpagter tilknyttet "Skyttecafeen", som den kaldes, og den kan lejes til selskaber m.v. Tlf +45 4298 4230 for information.
Vingsted Skyttecenter har ingen 15 meterbaner, eller anden indendørs skydning, her skal henvises til
Vingsted Hotel og Konferencecenter og deres skytteafdeling, Vingstedcentrets Personaleforenings Skytteforening, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten, tlf. 7582 2530 eller den lokale skytteforening, Ammitsbøl Skytteforening. tlf. 3113 1055, http://www.ajsport.dk/
Det er også muligt at kontakte landsdelsforeningen DDS-Sydøstjylland.